Bæredygtighed og ESG er for alvor blevet en del af hverdagen blandt de danske virksomheder. Det gælder også for restaurantbranchen. I HORESTAs nye medlemsundersøgelse, der spørger ind til restauranters arbejde med bæredygtighed og ESG, svarer størstedelen af virksomhederne, at de har forskellige bæredygtigheds- og ESG-fokuserede initiativer.

Hele 91 procent af restauranterne med en lønsum på over ti millioner kroner har svaret, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad arbejder med bæredygtig håndtering af affald og reducering af madspild.

Det gælder for 58 procent at restauranterne med en lønsum under ti millioner kroner. Samtidig har henholdsvis 82 og 73 procent af de store restauranter initiativer, der skal sikre god medarbejdertrivsel og mere ligestilling. For de mindre restauranter er tallene henholdsvis 56 og 47 procent.

“Tallene fra undersøgelsen er et udtryk for, at bæredygtighed og ESG er et fokusområde i branchen. Rigtig mange virksomheder arbejder aktivt for at bidrage til den grønne omstilling og for at skabe bedre trivsel blandt medarbejderne. Man skal også tænke på, at der er mange forskellige virksomheder og forretningsmodeller i branchen. Derfor er det fantastisk at se, at den grønne dagsorden er på tapetet hos så mange restauranter,” siger Jeppe Møller-Herskind, som er kommerciel direktør i HORESTA.

Jyder hentede flest medaljer til DM i Skills

Til årets DM i Skills dystede unge kokke, tjenere og receptionister for at vise deres evner. Her var det særligt de jyske elever, som tog medaljer med hjem fra Roskilde.

Log ind