Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En dag om ugen lejer Mærsk-ansatte Henrik Dreyer et værelse på Skovshoved Hotel og arbejder med udsigt til Øresund. Det skaber et sceneskift fra arbejdet hjemme i lejligheden og giver fornyet humør og koncentration, skriver Djøfbladet.dk.

Normalt er hans arbejdssted A.P. Møller-Mærsks hovedkvarter. Han er Network & Market Manager i Ocean-divisionen, hvor han sikrer, at de store Mærsk Line-containerskibe har fuld last på ruterne fra Asien, Mellemøsten og Europa til østkysten af Latinamerika.

Han fik idéen på LinkedIn, hvor én skrev, at det corona-tomme badehotel havde fundet på at leje værelser ud på dagsbasis til en billig penge til mennesker med brug for arbejdsro.

Læs hele historien her.

Log ind