Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Destination Trekantområdet, Destination Fyn og Destination Fjordlandet lancerer nu en fælles oplevelsesrute med vikingetiden som tema.

Ruten har fået navnet The Rise and Fall of the Vikings og skal forbinde historiske attraktioner som Jellingstenene, Ladbyskibet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Samarbejdet skal styrke turismen uden for hovedstaden og få gæsterne til at bevæge sig på tværs af landet. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) har samtidig annonceret, at regeringen vil afsætte 20 mio. kr. til oplevelsesruter som led i en ny turismepolitik. Ruten markedsføres i Tyskland og Holland, hvor turisterne opfordres til en sanselig rejse gennem vikingernes Danmark.

Direktørerne Martin Perregaard-Bitsch og Tue Kempf fremhæver samarbejdet som en ny tilgang til turismeudvikling, hvor destinationerne deler gæsterne frem for at konkurrere.

Læs hele historien på Turisme24.dk

Log ind