Når virksomheder køber varer og tjenesteydelser kan de fleste modregne hele momsbeløbet. Men når en virksomhed inviterer forretningsforbindelser på restaurant, gælder der nogle helt andre regler. Her kan man kun afløfte en fjerdedel af momsen, og denne negative forskelsbehandling vil HORESTA have gjort op med.

”Vi ønsker fuld momsafløftning på restaurantydelser og dermed ligestilling med resten af erhvervslivet. Det er helt urimeligt, at vi stadigvæk må leve med regler, som i den grad diskriminerer vores erhverv,” siger HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard.

Han opfordrer til, at politikerne bruger den aktuelle krise til at få ændret på regler, som ingen med rimelighed kan forsvare.

I videoen herunder kan du høre Kristian Nørgaard forklare, hvorfor det er særligt vigtigt at levere en håndsrækning til erhvervet lige nu.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind