Om mindre end tre uger skal otte af landets bedste kokke og otte af landets bedste tjenere kæmpe om titlerne som Årets Kok og Årets Tjener 2024.
Finalefeltet er virkelig stærkt, og de to vindere kommer til at kæmpe hårdt for at vinde de prestigefyldte titler og pengepræmierne på 2 x 40.000 kroner.
Finalen foregår på Foodexpo i MCH Messecenter Herning den 17. marts, og allerede dagen efter, den 18. marts, er det elevernes tur. Her skal de kommende stjernefrø i branchen ud i en lige så hård kamp om at blive kåret som landets bedste kokke- og tjenerelever.
Konkurrencerne afvikles i samarbejde mellem HORESTA og 3F, men det er i praksis HORESTAs Tina Graff, der endnu engang er projektleder, og helt naturligt har rigeligt at se til i disse dage og ikke mindst på de to konkurrencedage.
I løbet af søndag og mandag skal hun holde styr på 56 konkurrencedeltagere kokke og tjenere samt kokke- og tjenerelever i konkurrence. Dertil kommer 27 dommere, 16 holdledere, 47 hjælpere og i alt 112 spisende gæster i restauranten. Dertil kommer konferencier, afviklere, sekretariat og presse – og 139 overnatninger i Herning. I alt skal 139 overnatte i Herning på to lokationer.
I løbet af de to konkurrencedage er råvareforbruget selvfølgelig stort, men oven i dette bliver der bl.a. brugt:
82 stykker tøj efter mål
800 viskestykker
700 ½ liter kildevand
648 stykker bestik i restauranten
1150 stykker service
Guldkanoner
OB-vogn
40 fods kølecontainer mv.
Har du lyst til at overvære konkurrencerne, kan du hente en gratis billet til Foodexpo her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Årsdag 2024: Digitalisering og AI i fokus
20-09-2024
-
Politikerbesøg på Hanstholm Camping
20-09-2024
PRESSEKLIP
-
Folk myldrede til åbning af ny McDonald's: - Det er ikke bare endnu en i rækken
20-09-2024
-
Michelin-kok Yves Le Lay åbner restaurant i Hellerup
20-09-2024
-
Opsigtsvækkende burgerdiner fra København hitter i London
20-09-2024
-
Fransk bistro er en del af ny københavner-tendens: Her kan du få 6 retter til under 300 kr.
20-09-2024
-
Indisk koncern opkøber dansk feriehusbureau
20-09-2024