Restaurantbranchen har om nogen været under pres de seneste år, men nu ser det efterhånden ud til, at branchen kan træde ud af skyggerne fra corona og voldsomme omkostningsstigninger og fokusere energien på den positive udvikling, der i øjeblikket kendetegner branchen.
En ny medlemsundersøgelse fra HORESTA viser nemlig, at 61 procent af restauranterne har øget deres omsætning i 2023 sammenlignet med 2022. Blandt de virksomheder, som har oplevet fremgang, ligger væksten for størstedelen mellem 4-9 procent, mens knap hver femte har oplevet en omsætningsfremgang på over 15 procent.
”Tallene viser, at branchen har kæmpet sig tilbage efter nogle enormt hårde år. Vi kan også se, at fremgangen både er gældende for virksomheder i og uden for hovedstaden. Restauranterne har formået at skabe mere omsætning ligesom mange har styrket bundlinjen. Men selvom billedet er positivt for mange virksomheder, er der flere, som mærker presset fra en stigende konkurrence og højere omkostninger,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør i HORESTA.
Positive forventninger til fremtiden
Medlemsundersøgelsen viser også, at et flertal blandt restauranterne har særligt positive forventninger til tredje og fjerde kvartal, hvor henholdsvis 60 og 55 procent forventer en stigning i forhold til samme periode i 2023.
Når der spørges ind til, hvordan restauranterne ser på fremtiden, er virksomhederne generelt optimistiske. På tværs af landet svarer 46 procent, at fremtiden tegner lys eller meget lys, mens kun ni procent ser fremtiden som dyster eller meget dyster. De københavnske restauranter ser generelt lidt mere lyst på fremtiden, hvor 54 procent ser fremtiden som lys eller meget lys, mens det samme gælder for 41 procent uden for hovedstaden.
Som HORESTA-medlem kan du læse hele undersøgelsen her
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: HimmerLand - Klar til fremtiden
03-07-2025
-
Hvornår er en medarbejder handicappet?
03-07-2025
-
Nyhedsbrevet går på sommerferie – lidt i hvert fald
03-07-2025
PRESSEKLIP
-
Noma planlægger pop up-eventyr i Los Angeles i 2026
03-07-2025
-
Tidligere Årets Kok bliver ny gastronomisk chef på Hotel Alsik
03-07-2025
-
VisitDenmark satser bredere: Udvider markedsføring til 14 lande
03-07-2025
-
Ny rekrutteringsaftale vækker optimisme på overenskomstdækkede hoteller
03-07-2025
-
Danske hoteller inviteres med i søgsmål mod Booking.com
03-07-2025
-
Subway ruller nye restauranter ud i danske storcentre
03-07-2025
-
Ny adm. direktør skal styrke Meyers’ bundlinje
03-07-2025
-
Campingkæde udvider med femstjernet plads i Bayern
03-07-2025
-
Dragsholm Slot lander endnu et år med millionunderskud
03-07-2025