Flere mulige arbejdsopgaver til de unge, afskaffelse af AM-bidrag og opjustering af arbejdstid.

Sådan lyder 3 ud af i alt 7 forslag fra HORESTA, som optakt til regeringens udspil til, hvordan vi får flere unge til at tage et fritidsjob. Udspillet forventes præsenteret inden sommerferien.

”Det er positivt, at regeringen ønsker at få flere unge til at tage et fritidsjob, da det styrker trivslen og spiller en stor rolle i forhold til at klæde de unge på til deres voksenliv. De bliver introduceret til arbejdslivet og lærer spillereglerne at kende på et tidligt tidspunkt,” siger viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

Tallene taler også deres tydelige sprog. Unge, som har haft et fritidsjob, klarer sig bedre senere i livet end dem uden. For virksomhederne kan unge i fritidsjob være en vej til at sikre fremtidens medarbejdere gennem kurser og uddannelse.

Blandt de nuværende barrierer er, at reglerne for fritidsjobberne er forældede.

”Der er for mange utidssvarende og underlige regler for fritidsjobberne, som vi må og skal have gjort op med. Det giver god mening, at en 15-årig ikke må arbejde med en motorsav, men det giver ikke mening, at man som 15-årig skoleelev ikke må betjene en espressomaskine. Derfor ønsker HORESTA en revision af de ’farlige maskiner,” uddyber Jeppe Møller-Herskind.

I dag er det cirka hver tredje ung mellem 13 og 17 år, som har et fritidsjob, men det tal arbejder HORESTA på bliver langt højere i fremtiden. Her er nøglen til succes at gøre op med de rigide regler, så det bliver mere attraktivt for både virksomhederne og de unge at få et fritidsjob. Derfor kan HORESTA nu præsentere sit udspil ”Flere unge i fritidsjob.”

Lavere skat ved generationsskifte

Regeringen har præsenteret skattelettelser til erhvervslivet, der blandt andet betyder, at det bliver billigere for de tusindvis af familieejede virksomheder, der står ovenfor et generationsskifte.

Har du styr på GDPR?

HORESTA tilbyder, sammen med samarbejdspartneren Lexoforms, en fysisk workshop, hvor du arbejder med GDPR-dokumentationen for din egen virksomhed.

Log ind