Den 2. april slog Zleep Hotel dørene op for deres nyeste hotel placeret i det centrale Hillerød tæt på byens gågade. Siden åbningen har der været travlt og med en belægning på 60% for april vidner det om at beslutningen om at åbne i Hillerød har været helt rigtig.

”Hillerød er en by med mange erhvervsvirksomheder, byen har et fantastisk slot, som er på mange turisters bucket list, når de skal besøge Danmark. Så vi har egentlig at gøre med en destination, som er attraktiv for mange mennesker. Herunder også både danske og udenlandske turister og det kombineret med stort og stort erhvervsløv gør det eftertragtet at åbne i Hillerød,” siger CEO i Zleep Hotels, Peter Haaber.

Hotelkæden der i disse år udvider med flere hotelåbninger blandt andet også i Horsens har nøglen til succes været at fokusere på at skabe hele oplevelser for gæsterne, når de besøger et af kædens hoteller. Her har hotelkæden haft øje for at opgradere værelserne for at skabe den bedst mulige oplevelse.

”Vi er steppet op, så vi har optimeret for oplevelsen blandt andet hurtigere internet, Chromecast til alle vores tv’er, opgraderet størrelsen på vores skærme og haft et særligt fokus på at man får en god nats søvn. Her har vi udviklet og designet en del, så kvaliteten er blevet rigtig høj og det vil sige at vores sengekvalitet er meget høj, så vi nu tilbyder et bedre soveprodukt end mange af vores kollegaer,” uddyber Peter Haaber.

Zleep Hotel i Hillerød er sammen med de andre hoteller i kæden meldt ind i HORESTA. Medlemskabet har været naturligt, da samarbejdet har fungeret godt. Her har Zleep særligt haft gavn af netværket og den juridiske support, der følger med.

”Vi bruger HORESTA til mange ting, men særligt fællesskabet, hvor der lige har været Hotel Insights, hvor vi kan netværke og til at snakke med vores kollegaer. Derudover er vi glade for den juridske hjælp, som HORESTA tilbyder – det bruger vi en hel del,” siger Peter Haaber.

Særligt sengene på værelserne er blevet opgraderet, så gæsten er sikret en god nats søvn.

Særligt sengene på værelserne er blevet opgraderet, så gæsten er sikret en god nats søvn.

I Hillerød har der manglet et hotel til de mange erhvervsfolk i området. Et behov Zleep Hotel nu kan dække.

I Hillerød har der manglet et hotel til de mange erhvervsfolk i området. Et behov Zleep Hotel nu kan dække.

Log ind