Den adm. direktør i MCH Messecenter Herning, Georg Sørensen, modtog onsdag aften Turismeprisen 2024 – en pris, der uddeles til personer, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for sin virksomhed eller for sin branche som helhed.
Prisen blev overrakt i forbindelse med Danish Travel Awards af HORESTAs politiske chef, Maria Olafsson.
Maria Olafsson beskrev, hvordan Georg Sørensen er gået fra at være salgsassistent i Herning-Hallen til at spille en hovedrolle i, at hjembyen i dag er blandt landets mest betydningsfulde byer inden for messer, konferencer, sportsbegivenheder, musik og øvrig kultur.
”Men Georg er mere og andet end Herning. I otte år har han været formand for VisitDenmark og i fem år næstformand i HORESTA. Gennem årene har han opbygget et netværk i turismens, kulturens, erhvervslivets og politikkens Danmark, som meget få kan matche,” sagde Maria Olafsson.
Georg Sørensen takkede for prisen med ordene:
”Jeg har jo egentlig bare passet mit arbejde. Men jeg kan godt lide at møde mange mennesker, og derfor er det også en kæmpestor fornøjelse at være sammen med jer her i aften,” sagde Georg Sørensen.
I løbet af aftenen blev der uddelt 24 awards til både luftfartsbranchen, rejsebranchen og turismeerhvervet.
Aftenens vindere var fundet via det danske analyseinstitut Epinion, hvor over 3.100 deltagere fra Epinions forbrugerpanel – et repræsentativt udsnit af befolkningen, fordelt på alder, køn og bopæl – afgav deres bedømmelser.
Vinderne blandt danske hoteller og dansk turisme var:
Bedste hotel i København: Scandic CPH Strandpark (foran Tivoli Hotel & Congress Center og AC Hotel Bella Sky (2023: The Square)
Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne: Comwell H.C. Andersen Odense foran Hotel Hesselet og Nyborg Strand Hotel & Konference (2023: Nyborg Strand Hotel & Konference)
Bedste hotel i Jylland: Comwell Kellers Park foran Hotel Vejlefjord og Gl. Skovriddergaard (2023: Hotel Vejlefjord)
Bedste luksushotel i Danmark: Alsik Hotel & Spa Badehotel foran Hotel d’Angleterre og Comwell Kongebrogaarden (2023: Alsik Hotel & Spa)
Bedste hotelkæde i Danmark: Small Danish Hotels foran Brøchner Hotels og Guldsmeden Hotels (kategorien var ikke med i 2023)
Bedste feriecenter i Danmark: Skallerup Seaside Resort foran Hvidbjerg Strand og Jesperhus Feriepark (2023: Skallerup Seaside Resort)
Bedste destination i Danmark: Bornholm foran Fyn og København (2023: Bornholm)
Bedste attraktion i Danmark: Moesgaard Museum foran Fårup Sommerland og Knuthenborg Safaripark (2023: Fårup Sommerland)
Turismeprisen: Georg Sørensen, administrerende direktør Messecenter Herning-koncernen (2023: Dorthe Weinkouff Barsøe – vicedirektør i Dansk Arkitektur Center)
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024