WorldSkills, som er verdensmesterskaberne for unge under 23 år, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, resulterede i Medallion for Execellence til Augusta Lynge Jensen, som stillede op i tjenerkategorien. I et stærk felt på 33 deltagere fik Augusta en meget flot placering som nummer 8.

Til hverdag er 19-årige Augusta tjener på Restaurant Domestic, efter hun i foråret blev uddannet som tjener på Hotel Koldingfjord. Med 720 point, kun 36 point fra førstepladsen, gjorde hun sig fortjent til en Medallion for Excellence, som gives til deltagere, der viser et ekstraordinært højt niveau og samler mere end 700 point.

(teksten fortsætter under billedet)

Augusta Lynge Jensen med sin Medallion for Excellence ved World Skills i Lyon.


I alt deltog 20 dygtige danske fagatleter i verdensmesterskabet, herunder Ida Bekker Poulsen (Hotel- og Restaurantskolen / The Square Hotel) som receptionist, Augusta Lynge Jensen (Hansenberg / Hotel Koldingfjord) som tjener og Kasper Zacho (AARHUS TECH / Restaurant Lyst) som kok.

”Konkurrencer som Skills, EuroSkills og WorldSkills er med til at skabe et udstillingsvindue, hvor vi får mulighed for at vise vores branche og ikke mindst unge faglærte og elever frem på det højeste niveau.

Der er enormt mange engagerede og talentfulde unge mennesker i branchen, og dem skal vi huske at hylde, for de er branchens fremtid. Fagligt, stærke ambassadører er samtidig helt afgørende, når vi skal tiltrække endnu flere unge til vores erhvervsuddannelser. Ida, Kasper og Augusta har under WorldSkills netop vist, at de er stærke rollemodeller for deres uddannelser og branche, og jeg er derfor også helt tryg ved tanken om, at det er dem, der skal overtage roret i fremtiden,” siger Pia Svane, der er uddannelses- og projektchef i HORESTA.

Nyt netværk ruster branchen til kriser

HORESTA har etableret et beredskabsnetværk, der skal styrke hoteller og restauranter i en tid med øget usikkerhed. Netværket skal give konkrete værktøjer og samle branchens stemme i dialogen med myndighederne. Første møde får besøg af tidligere spionchef Lars Findsen.

Firma afviser beskyldninger om svindel

Direktøren for det københavnske firma DVB ApS afviser anklager om svindel og vildledning. Kritikken er rejst efter udsendelse af certifikater og fakturaer til virksomheder uden forudgående aftale.

Log ind