Den 1. april 2025 udsendte AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) årets forskudsopgørelse, og den 2. maj følger årsopgørelsen.
Forskudsopgørelsen viser, hvor mange elever og lærlinge virksomheden forventes at ansætte i løbet af året, mens årsopgørelsen viser, om virksomheden sidste år har opfyldt sit måltal og dermed står til udbetaling – eller skal betale et merbidrag.
”Vi anbefaler, at virksomhederne nøje sammenligner forskuds- og årsopgørelsen. Det giver et klart billede af, om man ligger foran eller bagud i forhold til målene – og om der skal sættes ind med ekstra rekruttering,” siger Pia Svane, chef for uddannelse og konkurrencer hos HORESTA.
Sådan fungerer ordningen
Læreplads-AUB er obligatorisk for alle virksomheder, der året før har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsansat erhvervsuddannet medarbejder.
Opgørelsen kan ændre sig, hvis AUB modtager nye oplysninger om virksomhedens ansatte eller elever – i så fald bliver resultatet genberegnet, og en ny årsopgørelse udsendt.
Fritagelse for merbidrag
Hvis I står i en situation, hvor I har for få elever, skal I sørge for at opslå jeres lærepladser på Lærepladsen i minimum 90 dage.
Lykkes det ikke i den periode at finde en elev, kan I fritages for at betale merbidrag. Derfor er det vigtigt, at I bruger Lærepladsen.dk, hvis I uddanner elever.
Det er ikke muligt at så fritagelse på grund af manglende godkendelse til uddannelse af elever.
”Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan virke teknisk, men den har betydning for langt de fleste virksomheder i Danmark og derfor opfordre vi også til, at man løbende har et overblik over sit måltal og husker at slå sine lærepladser op på Lærepladsen.dk” understreger Pia Svane.
Har du spørgsmål til din opgørelse?
Du er velkommen til at kontakte HORESTAs uddannelseschef, Pia Svane, eller chefkonsulent Helena Kajinic.


SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danmark styrker sin Michelin-position med otte nye stjerner
17-06-2025
-
Færøsk restaurant tildeles to Michelin-stjerner fra start
17-06-2025
-
200 bookinger på én time efter Michelin-stjerne til Alimentum
17-06-2025
-
Flere danske restauranter får deres første Michelin-stjerne
17-06-2025
-
Madklubben vil styrke børns madfærdigheder sammen med Arla
17-06-2025
-
Bevilling fra Nordea Fonden skal løfte Hærvejen til nyt niveau
17-06-2025
-
Hotelovernatninger i april slår ny rekord
17-06-2025
-
Nordborg Resort på Als skal løfte dansk turisme
17-06-2025
-
Hotelplaner i Esbjerg droppes til fordel for boligbyggeri
17-06-2025