Mandag gæstede Jeppe Møller-Herskind, konstitueret adm. direktør i HORESTA, nyhedsstudiet hos TV 2 News. Her satte han fokus på det søgsmål, der er ved mønstre sig mod hotelplatformen Booking.com.
Mere end 10.000 europæiske hoteller har allerede tilsluttet sig et kollektivt søgsmål mod Booking.com, som ifølge hotellerne har brugt ulovlige prisklausuler til at begrænse deres mulighed for at tilbyde lavere priser via egne hjemmesider.
Søgsmålet dækker en periode helt tilbage til 2004, og HORESTA opfordrer danske hoteller til at tage del i søgsmålet.
"Det er en spændende sag, der udligner den unfair konkurrence, hotellerne har været underlagt via disse prisklausuler i årevis," sagde Jeppe Møller-Herskind bl.a. i TV 2 News-studiet.
Målet er økonomisk kompensation
Booking.com har i årevis forpligtet hoteller til at sælge værelserne til samme pris på deres egne hjemmesider som på platformen – en praksis, der siden er blevet erklæret ulovlig af EU.
Selvom Booking.com i dag har fjernet klausulen, ønsker hotellerne nu økonomisk kompensation for de mange år, hvor de har været låst fast af den.
"Det har længe været en skævvridning i markedet og et brud på den fri konkurrence," sagde Jeppe Møller-Herskind. Han understregede samtidig, at dominansen fra Booking.com har gjort det nærmest umuligt for små og mellemstore hoteller at konkurrere på egne vilkår.
Sagen føres af et specialiseret advokatfirma og den føres ved de hollandske domstole, idet Booking.com er en hollandsk virksomhed. Deltagelse i søgsmålet er gratis og uden juridisk risiko for de hoteller, der tilmelder sig.
"Jeg håber, at det ender med en erstatning til sagsøgerne. Det er derfor, vi formidler denne vigtige sag videre til de danske hoteller, som vi repræsenterer," sagde Jeppe Møller-Herskind.
Indslaget blev sendt på TV 2 News mandag den 4. august kl. 10.
Fristen for tilmelding til det kollektive søgsmål er 29. august 2025.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Styrk din ESG-rapportering med ESG Monitor
05-12-2025
PRESSEKLIP
-
Vejle får nyt hotel med 87 værelser
05-12-2025
-
Udeblivelser koster københavnsk restaurant 150.000 kr.
05-12-2025
-
Danske Hoteller fejrer 35 år med fokus på lokal forankring
05-12-2025
-
Ny aftale med Forsvaret sikrer fremtiden for Aarhus Airport
05-12-2025
-
Nordsjællandsk grillkæde åbner nyt spisested
05-12-2025
-
Politikere drømmer om festivalplads og kæmpearena i København
05-12-2025
-
Ny formand skal styrke madkulturen i Danmark
05-12-2025
-
Delte meninger om autocampere i turismeerhvervet
05-12-2025