Nye tal for ansatte i dansk erhvervsliv slår de seneste mange måneders udvikling fast med syvtommersøm: Antallet af ansatte i hotel- og restaurationsbranchen stiger støt. De seneste tal for november 2024 er ingen undtagelse.
Tallene viser en fremgang på 1,5%, hvis man sammenholder antallet af ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen i november 2024 med året før. På det øvrige arbejdsmarked steg væksten i lønmodtagere til sammenligning med 1%. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som HORESTA har analyseret.
I absolutte tal svarer det til en fremgang på 1.964 personer, og dermed beskæftiger hotel- og restaurationsbranchen i alt 132.219 personer. Det er ifølge cheføkonom hos HORESTA, Jonas Kjær, en bemærkelsesværdig udvikling, som branchen kan glæde sig over.
”Det er positivt, at vores branche vokser støt, og vi kan glæde os over en historisk stor efterspørgsel. Henover sommeren 2024 lå beskæftigelsen på niveau med 2023, men i efteråret ligger udviklingen faktisk over niveau”.
Paradoksal situation
Sammenholder vi det nuværende beskæftigelsesniveau med 2019 – før coronapandemien – er der tale om en ganske markant fremgang i antallet af lønmodtagere på hele 12,1%.
”Der er ingen tvivl om, at vores branche har skabt markant flere job i tiden efter pandemien. Alligevel befinder branchen sig stadig i den paradoksale situation, at hoteller og restauranter ikke altid kan skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Omkring en tredjedel i de to brancher melder om forgæves rekrutteringer, hvor stillingen enten besættes af en anden kandidat end den oprindelig tiltænkte profil eller ligefrem slet ikke besættes,” uddyber Jonas Kjær.
Udviklingen til trods fremhæver HORESTA, at 2024 meget vel kan gå hen og blive et år til historiebøgerne.
”Året igennem har branchen leveret rekordhøje beskæftigelsestal. Derfor er der udsigt til, 2024 vil blive et rekordår for branchen. Dog må vi vente til slutningen af februar, før den endelige opgørelse for året tikker ind,” afslutter Jonas Kjær.
Vintermånederne er naturligt en del af skuldersæson, hvor især mange aktører i branchen, som driver udendørsaktiviteter, tilpasser deres medarbejderstab efter årstiden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Stort hotel i Odense bliver en del af Strawberry
21-01-2025
-
Accor ønsker flere hoteller i Norden
21-01-2025
-
Burgerkæde lukker endnu en restaurant efter konkurs
21-01-2025
-
Ikonisk badehotel på Langeland får nyt liv
21-01-2025
-
Sushikæde fortsætter vækst og millionoverskud
21-01-2025
-
HORESTA: Hotelvækst rykker til byer uden for København
21-01-2025
-
Herregårdshotel forlader Bühlmann-kæden
21-01-2025
-
Turistmedier: HORESTA fik 300 nye medlemmer i 2024
21-01-2025
-
Nyt hotelprojekt skal sætte Fredericia på landkortet
21-01-2025