I dette indslag fra HORESTA Play skal du møde Lars Funding.

Han ejer Jantzen Hotel og Hotel Kysten på solskinsøen Bornholm. Som repræsentant for branchen oplever han, at det er blevet markant sværere at få finansiering til udvikling og investering i hotelbranchen – også selvom man kommer med sunde tal og en god forretningsplan.

Den oplevelse bakkes op af Jeppe Møller-Herskind, konstituerede adm. direktør i HORESTA, der kalder udviklingen i bankernes udlån til branchen både skæv og uholdbar.

Siden 2015 er udlånet til hotel- og restauranterhvervet faldet med næsten 40 pct., mens det er steget med 26 pct. for resten af erhvervslivet. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som HORESTA har analyseret.

Bliv klogere på sagen i indslaget her.

Ny frist for kollektivt søgsmål mod Booking.com

Flere end 10.000 hoteller har allerede tilsluttet sig det europæiske søgsmål mod Booking.com. Nu er fristen forlænget til den 29. august 2025. Det giver endnu flere mulighed for at deltage – gratis og uden juridisk risiko.

Log ind