Hotel Insights 2025 i Københavns Nordhavn tidligere på ugen markerede endnu en velbesøgt og energifyldt udgave af HORESTAs halvårlige hotelseminar.

Flere oplægsholdere fra branchen gav i løbet af dagen indblik i de nyeste tendenser på tværs af markedet og satte fokus på, hvordan branchen står i en tid præget af skarp konkurrence og nye muligheder.

Artiklen fortsætter efter videoen


Jonas Lilleskov, kommerciel direktør i Bellagroup, belyste mulighederne for vækst i det danske kongresmarked de kommende år, hvor internationale arrangementer fortsat er en stor vækstmotor for København.

Chefanalytiker i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, tegnede billedet af den økonomiske situation i Danmark nu og i den kommende tid. 

Og kommerciel direktør i Københavns Lufthavne, Peter Krogsgaard, satte ord på forventningerne til flytrafikken og rejseflowet.

Dagen sluttede af med en ESG-workshop, hvor HORESTA sammen med en række af hotelaktørerne i København dykkede ned i lovgivning, rapportering og meget mere.

Hotel Insights i Jylland til december
Næste Hotel Insights er på Hotel Vejlefjord mandag den 8. december. Også her vil der efter dagsprogrammet bliver afholdt ESG-workshop, så du med virksomhed i hotelbranchen kan komme i gang eller videre med ESG-rapporteringen.

Tilmeld dig Hotel Insights 2025 i Vejle

Tilmeld dig ESG-workshoppen i Vejle

Har du spørgsmål? Så kontakt Karin Bækby Petersen, chefkonsulent i HORESTA.

Karin
Chefkonsulent
Karin Bækby Petersen

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind