Regeringen vil sætte markant hårdere ind over for ulovlig korttidsudlejning i Danmark. Det fortalte turismens minister, Morten Dahlin, da han gæstede HORESTA Årsdag 2025 i Øksnehallen.
Ifølge ministeren har Airbnb-udlejning og såkaldte skyggehoteller alt for længe fået lov til at køre frihjul på et marked, hvor de professionelle aktører spiller efter helt andre regler.
”Lige nu forsøger vi at slukke en brand med en vandpistol, og det går ikke. Man kan også sammenligne det med, at vi har sendt en politimand ud for tjekke for spritkørsel, men vi starter lige med at tage alkometeret fra ham. Det holder ikke. Derfor vil jeg gerne sige det klart og tydeligt i dag: Vi kommer til at levere på det her. Vi kommer til at give myndighederne bedre værktøjer. Vi kommer til at have hårdere sanktioner til dem, der snyder og bedrager. Vi vil ikke acceptere, at reglerne bliver misbrugt”, sagde Morten Dahlin fra scenen.
Han slog fast, at når Airbnb ikke frivilligt vil levere data til staten, så må staten tvinge dem til det.
Regeringen arbejder lige nu på at finde en model, men ifølge Dahlin er målet ”krystalklart”:
”Vi vil snyderi til livs, og vi vil sikre, at reglerne bliver overholdt”, sagde han.
Morten Dahlin understregede, at han er tilhænger af, at helt almindelige boligejere kan leje deres boliger ud, når de selv er på ferie.
”Men vi skal ikke acceptere folk, der snyder. Vi skal ikke acceptere folk, der laver skyggehoteller eller lejer boliger ud flere dage, end de må. Boliger er til at bo i. Ikke til at drive falske hoteller i.
HORESTA: Vigtigt og længe ventet signal
HORESTA tager godt imod udmeldingen fra ministeren. Administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind kalder ministerens melding et vigtigt skridt mod fair konkurrence i overnatningssektoren.
”Det er et stærkt og længe ventet signal fra regeringen. Vi har i årevis peget på, at myndighederne mangler de nødvendige værktøjer til at håndhæve loven. Når professionelle aktører kan udleje helårsboliger uden kontrol, bliver det en urimelig konkurrence over for hoteller og andre lovlydige virksomheder,” siger han.
Han tilføjer, at HORESTA ser frem til regeringens konkrete udspil:
”Det afgørende er, at vi nu får et system, hvor reglerne faktisk kan håndhæves – og hvor alle, der udlejer, bliver behandlet ens.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny HORESTA-direktør vil ændre fortællingen om branchen
30-10-2025
-
Venstre-profil: Kommuner skal kunne tvinge Airbnb til at udlevere data
30-10-2025
-
Korttidsudlejning kobles til ulovlig CPR-registrering i København
30-10-2025
-
S og V går sammen i ny alliance for flere p-pladser i København
30-10-2025
-
Fødevareminister nedlægger stillinger og samler styrelser i ny enhed
30-10-2025
-
The Guardian hylder Fyn som eventyrlig og magisk rejsedestination
30-10-2025
-
Hotel Faaborg solgt efter kort tid på markedet
30-10-2025
-
Hvide Sande Havn udbyder nøgleområde til hotel- og ferieudvikling
30-10-2025