Fra den 12. august gælder nye EU-regler for emballage. Reglerne kan få betydning for jer, hvis I bruger kaffekopper, takeawayposer, pizzabakker, burgerbokse eller anden emballage med jeres eget navn, logo eller design.
I kan nemlig få ansvar for at dokumentere, at emballagen lever op til reglerne. Det gælder også, selv om det er en ekstern leverandør, der producerer emballagen for jer.
Reglerne er en del af EU’s arbejde med at skabe fælles krav til emballage og reducere mængden af emballageaffald.
Hvilken emballage er omfattet?
Reglerne kan blandt andet være relevante, hvis I bruger:
- Kaffekopper med virksomhedens logo
- Takeawayposer med virksomhedens navn
- Pizzabakker eller burgerbokse med eget design
- Cateringemballage med virksomhedens logo
- Hotelprodukter med jeres brand
Køber I almindelig standardemballage uden eget navn eller logo fra en dansk leverandør, vil ansvaret typisk ligge hos leverandøren.
Sådan kommer I i gang
HORESTA anbefaler, at I først skaber et overblik over al emballage med jeres navn, logo eller design.
Herefter bør I kontakte jeres leverandør og bede om de tekniske oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at emballagen lever op til reglerne.
HORESTA har samlet en trin-for-trin guide samt skabeloner til både henvendelsen til leverandøren og den dokumentation, som virksomheden kan få brug for.
Læs guiden og hent skabelonerne her
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk tjener vinder bronze ved WorldSkills 2026
29-09-2026
-
Regeringen vil indføre loft over emballagegebyrer
29-09-2026
-
Tre chefer forlader Comwell Hotels
29-09-2026
-
Michelin-kok åbner ny restaurant i København
29-09-2026
-
Minister skal svare på effekten af turistskat
29-09-2026
-
Martin Rommel klar til finalen i Årets Kok 2027
29-09-2026
-
Hotel Postgaarden Mariager bliver en del af Stays
29-09-2026