Der var både markedsindsigter, konkrete erfaringer fra branchen og blik mod fremtidens muligheder, da HORESTA forleden inviterede til Hotel Insights 2026 hos Torvehallerne i Vejle.
Her mødtes direktører og beslutningstagere fra hotelbranchen til en dag med fokus på udviklingen i hotelmarkedet, dansk økonomi, teknologi og gæsteoplevelser.
Transformation og ny teknologi
På dagen fik deltagerne bl.a. et indblik i transformationen af Hotel Marselis i Aarhus, hvor adm. direktør Michelle Laursen delte erfaringer med transformationen fra gamle til nye ejere af hotellet - og i den forbindelse hvor hendes fokus har været på at sikre medarbejdernes trivsel.
AI fyldte også på Hotel Insights 2026, hvor Dilovan Celik fra Devoteam holdt et spændende indlæg og gav konkrete råd til, hvordan hoteller kan komme i gang med at bruge kunstig intelligens i praksis. Her satte han bl.a. fokus på, hvordan AI kan bruges til at effektivisere arbejdsgange og styrke gæsteoplevelsen, men også hvad hoteller skal være opmærksomme på i forhold til bl.a. datasikkerhed.
På dagen satte ejer og adm. direktør Terje H. Thesbjerg ord på udviklingen af multihuset Torvehallerne, som lagde lokaler til seminaret. I videoen fra dagen fortæller Terje H. Thesbjerg også om værdien af, at branchen mødes til arrangementer som Hotel Insights.
Cheføkonom Søren Kristensen fra AL Sydbank gav deltagerne et aktuelt indblik i dansk økonomi og danskernes forbrugsmønstre, mens HORESTAs udviklingschef Benedikte Rosenbrinck præsenterede de nyeste tendenser og markedstrends direkte med afsæt i branchens tal. Også adm. direktør Jeppe Møller-Herskind gav en status på branchen netop nu.
Hotel Insights 2026 fortsætter den 19. juni i Charlottehaven i København, hvor hotelbranchen øst for Storebælt samles til en dag, der ligeledes tager afsæt i aktuelle markedsindsigter, inspiration og netværk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Massivt nej til at hæve loft for korttidsudlejning i København
26-05-2026
-
Alsik ansætter ny direktør fra Comwell
26-05-2026
-
Joe & The Juice runder 500 butikker på verdensplan
26-05-2026
-
Tivoli inviterer til gastronomisk folkefest: Fejring rykker ud på Plænen
26-05-2026
-
Billund Lufthavn løfter overskuddet markant
26-05-2026
-
HORESTA: Forgæves rekrutteringer presser fortsat branchen
26-05-2026
-
Besøgsrekord og uddeling af nye Ja tak-priser på Madens Folkemøde
26-05-2026
-
VisitDenmark-profil fejrer 40 års jubilæum
26-05-2026