Natten mellem den lørdag den 28. marts og søndag den 29. marts overgår vi fra vinter- til sommertid. Det betyder, at natportier og andre, der er på arbejde på dette tidspunkt, får forkortet deres vagt med en time.

Som virksomhed skal man være opmærksom på dette skift, når man laver løn.

”Selvom medarbejderens effektive arbejdstid bliver en time kortere på grund af skiftet til sommertid, har medarbejderne krav på betaling for den time, de mister, da medarbejderen altid skal have løn for de timer, medarbejderen er garanteret,” forklarer Jesper Juhlin, advokat hos HORESTA. 

På samme måde skal man være opmærksom, når vi til efteråret overgår fra sommertid til vintertid, hvor vagten kan blive 1 time længere, hvorfor medarbejderen skal honoreres, hvis medarbejderen arbejder udover garantitimerne.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan HORESTA-medlemmer kontakte HORESTA for nærmere rådgivning ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.

Dansk tjener vinder bronze ved WorldSkills 2026

Linnea Lind Lehner har sikret Danmark en bronzemedalje i tjenerkonkurrencen ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Tjenereleven blev dermed den eneste af de 15 danske deltagere, der opnåede en podieplads ved mesterskabet.

Martin Rommel klar til finalen i Årets Kok 2027

Martin Rommel fra Restaurant Surt og Sødt i Nakskov er blandt de seks kokke, der har kvalificeret sig til finalen i Årets Kok 2027. Konkurrencen er det officielle Danmarksmesterskab for professionelle kokke og arrangeres af HORESTA og 3F.

Log ind