Der er dage, hvor kalenderen gerne må få et ekstra stort kryds.
Torsdag den 12. november er en af dem.
Her samler vi igen hotel-, restaurant- og turisterhvervet til HORESTA Årsdag 2026. I år danner Øksnehallen i København rammen om dagen, hvor ledere, ejere og nøglepersoner fra hele landet mødes til fagligt indhold, inspiration og netværk.
Sidste år deltog mere end 900 branchefolk, og i år bygger vi videre på den største HORESTA Årsdag til dato.
Læs mere om HORESTA Årsdag 2026
Ambitionen er at skabe en dag, hvor branchen både bliver klogere på nogle af de store forandringer, der påvirker erhvervet, og får tid til at mødes på tværs af virksomheder, fagområder og landsdele.
”HORESTA Årsdag er noget helt særligt, fordi så mange forskellige dele af vores erhverv mødes på én dag. Ambitionen er at skabe en dag, hvor man både får ny viden og nye perspektiver med hjem, men mindst lige så vigtigt møder kolleger, udveksler erfaringer og mærker det stærke fællesskab, vi har i branchen,” siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
Fra fremtidens gæster til AI og global uro
Programmet for dagen er ved at tage form, og de første profiler er allerede klar.
Livsstilsekspert Julia Lahme kommer og stiller skarpt på aktuelle trends og forbrugeradfærd og giver sit bud på de bevægelser, der kommer til at forme gæsternes forventninger og valg.
Sikkerhedsekspert Jacob Kaarsbo ser mod verden omkring os og sætter fokus på, hvordan den globale uro påvirker virksomheder og erhvervslivet.
Den tyske AI-ekspert Tim Cortinovis tager deltagerne med ind i den hastige udvikling inden for kunstig intelligens og viser, hvordan AI-agenter kan bruges i det daglige arbejde og styrke forretningen.
Dagens moderator er DRs kendte tv-journalist Josefine Høgh.
”Vi står i en tid, hvor både teknologi, forbrugeradfærd og udviklingen ude i verden bevæger sig hurtigt. Derfor skal årsdagen ikke kun inspirere. Den skal også gøre os klogere på nogle af de forandringer, der allerede nu påvirker vores virksomheder. Og frem for alt skal den give deltagerne perspektiver, de kan tage med tilbage til deres egen forretning,” siger Jeppe Møller-Herskind.
Flere programpunkter vil blive offentliggjort den kommende tid frem mod årsdagen.
HORESTA After Hours: En aften med middag og fest
HORESTA Årsdag handler også om alt det, der sker mellem oplæggene. Der bliver god tid til at netværke, styrke relationer og udveksle erfaringer med både nye og kendte ansigter fra hele branchen.
Og når dagens faglige program er slut, fortsætter vi traditionen med HORESTA After Hours. Her samles branchen til middag, musik og en festlig afslutning på dagen.
Så tag kollegerne med og sæt allerede nu et stort kryds ved den 12. november.
Tilmeldingen til HORESTA Årsdag 2026 er åben. Deltagelse er gratis for HORESTAs medlemmer.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Knap 25 pct. i hotel- og restaurantbranchen mangler arbejdskraft
01-09-2026
-
Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser
01-09-2026
-
Hotel d’Angleterre får ny direktør efter 13 år
01-09-2026
-
Overvismand advarer mod virkning af lavere moms på fødevarer
01-09-2026
-
Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.
01-09-2026
-
Toke Fiedler Terkildsen kåret som Danmarks Bedste Sommelier 2026
01-09-2026
-
Unge går oftere på museum end de ældste
01-09-2026