Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Guldsmeden Hotels-gruppen meddeler, at et af kædens franchise-hoteller, Bertrams Guldsmeden på Vesterbrogade 107 i København, onsdag har måttet indse, at følgerne af Coronakrisen er for omfattende, og derfor har måttet acceptere at blive erklæret konkurs.

”Vi har naturligvis gjort alt for at hjælpe vores franchise-indehaver med at finde en redningsplan, men 6-dages-reglen og de lukkede grænser gjorde det ulykkeligvis umuligt. Vi må derfor sige farvel til hotellet, som blev solgt fra i 2009 og blev drevet videre af ejeren i tæt samarbejde med Guldsmeden Hotels-gruppen, under hensyntagen til vores franchise-koncept”, skriver Guldsmeden Hotels i en pressemeddelelse.

De øvrige 5 Guldsmeden-hoteller i København er fortsat på egne hænder, og Bertrams Guldsmedens konkurs får ingen indflydelse på driften af disse.

”De berørte gæster vil blive tilbudt at flytte deres overnatninger til et af de fire åbne Guldsmeden-hoteller i København, og vi vil naturligvis sørge for at give dem et ligeså dejligt ophold, som de havde set frem til at få på Bertrams Guldsmeden”, skriver hotelkæden.

Guldsmeden Hotels-gruppen omfatter således nu 5 hoteller i København, 1 i Aarhus, 1 i Oslo, 1 i Berlin, samt to i Reykjavik. Øvrige franchise-hoteller er hotellerne i hhv. Aarhus og Reykjavik.

”Guldsmeden Hotels-gruppen er indtil videre ikke i vanskeligheder – dog kan det ikke pointeres nok, at den vilkårlige og uforklarlige 6-dages-regel er en hidtil uset udfordring for vores branche”, skriver kæden.

København vil være Nordens vinterhovedstad

En ny vinterfestival er på tegnebrættet i København, hvor både kommune og erhvervsliv ser store muligheder i at skabe liv og turisme i årets kolde måneder. Ambitionen er klar: En samlet fortælling, der skal trække gæster og omsætning i Q1 og Q4.

Log ind