Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Foruden hundredvis af udstillere og et omfattende aktivitetsprogram udgøres næste års jubilæumsudgave af Foodexpo blandt meget andet af nyhederne Outdoor og Butikstorvet. Førstnævnte fokuserer på udeliv og udendørsservering, sidstnævnte beskæftiger sig med detailhandlen, og som en helt tredje nyhed byder messen desuden på et modeshow med arbejdsbeklædning i centrum. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Jubilæumsudgaven af Foodexpo breder sig over 10 haller og beskæftiger sig med alle aspekter af fødevarebranchen - fra gastronomi og specialiteter til vin og spiritus, fra møbler og interiør til køkken og borddækning, fra kaffeautomater og tekstiler til IT og betalingssystemer og fra startups til foodservice og detailhandel.

Foodexpo finder sted i MCH Messecenter Herning 17.-19. marts 2024.

Læs mere på foodexpo.dk, hvor branchen også nu kan rekvirere billetter.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind