Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Forbrugerombudsmanden har netop anmeldt syv virksomheder for overtrædelse af kontantreglen. Det vil sige reglen om, at man som for eksempel hotel eller restaurant er forpligtet til at tage imod kontanter. Overtrædelse kan koste en bøde.

En af de virksomheder, som er blevet anmeldt, er Scandic Hotels. Derudover drejer det sig om selskabet bag caféen Casablanca i det centrale Aarhus, Coop Danmark, Leos Legeland, restaurant Mash i Aarhus, Streetfood Aalborg samt Værftets Madmarked, der ligger i Helsingør.

Presseafdelingen hos Scandic Hotels oplyser til Turisme24.dk, at det er misforståelser, der har ført til, at man er blevet meldt til politiet.

“Hos Scandic modtager vi altid kontanter i receptionerne inden for de lovpligtige tidspunkter. Da vi modtager betaling både i restauranter, barer, wellnessområder med mere, er der opstået misforståelser på enkelte hoteller, som har sendt gæster med kontanter til receptionen for at betale. Det retter vi naturligvis op på omgående.”

Hos HORESTA understreger den politiske chef, Maria Olafsson, at den aktuelle politianmeldelse er atter en påmindelse om, at kontantreglen i organisationens optik burde afskaffes.

”Det giver ingen mening, at vi i 2023 fortsat pålægger virksomheder at tage imod kontanter. Selvfølgelig skal gældende lovgivning overholdes, men loven er forældet i en tid, hvor selv det offentlige har gennnemdigitaliseret kontakten med borgerne.”

Læs hele historien på turisme24.dk (kræver login)

Hotel er stadig til salg

Hotelejer Hanne Nielsen har nu i et år haft 885 kvadratmeter hotel til salg. Forretningen er sund, men alligevel kniber det med interessen for at købe

Log ind