Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
I juli måned, da turistsæsonen var på sit højdepunkt, arbejdede der 142.165 personer i den danske hotel- og restaurationsbranche. Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning af antallet af medarbejdere på danske hoteller og restauranter på 1,8 procent. Kigger man 10 år tilbage og sammenligner med juli 2013, er der sket en vækst på hele 47,8 procent. Det skriver Turistmonitor.dk.
I en pressemeddelelse fra HORESTA peger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i brancheorganisationen, på, at der de seneste 10 år er kommet langt flere rejse- og oplevelsestilbud, og at mange forbrugere har fået flere penge mellem hænderne.
“Køb af oplevelser har fået en helt anden prioritering i privatbudgetterne, end det havde for ti år siden, og det afspejler sig selvfølgelig i erhvervets beskæftigelse,” siger Jeppe Møller-Herskind.
Han mener, at fremgangen i hotel- og restaurationsbranchen skyldes, at det at gå ud og spise eller bo på hotel er blevet en integreret del af fritidslivet.
“Det så vi for eksempel sidste år, da inflationen buldrede derudad. Mens omsætningen på for eksempel dagligvarer faldt, var forbruget på hotel- og restaurantbesøg fortsat højt,” siger han.
Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026