Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
VisitDenmark melder om kødannelse på den kendte gade Champs-Élysées i Paris. Det skyldes, at organisationen oplever stor interesse for den danske pavillon, som man har sat op på gaden, og som hver dag tiltrækker omtrent 2.000 gæster. Det skriver Turisme24.dk.
”Jeg er blæst bagover af, hvordan gæsterne har taget imod pavillonen. Folk bliver her meget længere, end vi havde regnet med. De går i dybden med hele udstillingen og fortæller os bagefter, at de har et meget bedre kendskab til vores lille land,” siger Katja Moesgaard, der er VisitDenmarks administrerende direktør.
Danmarks-pavillonen formidler Danmark for et internationalt publikum, og der sættes blandt andet fokus på høj livskvalitet, design, madkultur, sundhed og den grønne omstilling.
VisitDenmark oplyser samtidig, at 77 procent af de udenlandske gæster svarer, at de overvejer at besøge Danmark inden for den nærmeste fremtid.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Paris skærper kursen mod ulovlig Airbnb-udlejning
10-12-2024
-
Ny direktør skal lede Crowne Plaza og styrke Bellagroup
10-12-2024
-
VisitDenmark lukker kontor i Kina
10-12-2024
-
Nyt hotel på vej til Kolding
10-12-2024
-
Hotel- og restaurationsbranchen fordobler antal senioransatte
10-12-2024
-
Ribe lancerer ny gastronomifestival for at tiltrække turister
10-12-2024
-
HORESTA: Flere seniorer løser ikke manglen på arbejdskraft
10-12-2024