Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

DGI Byen i København har åbnet en række nye penthouse-faciliteter, der består af en suite-etage på i alt 130 kvm., fordelt på en suite med balkon og et deluxe familieværelse. Skandinavisk minimalisme, sundhed og komfort har været i fokus for udviklingen af suiterne, som har egne indbyggede træningsfaciliteter. Det skriver DGI Byen i en pressemeddelelse.

De nye suiter markerer en særlig tilføjelse til DGI Byen, som har bestræbt sig på at kombinere skandinaviske designklassikere, komfort og sundhed. Hver detalje, fra møbler til faciliteter, er nøje udvalgt og specialdesignet til indretningen.

“Vi er begejstrede for at åbne hele øverste etage op på hotellet for både private gæster og forretningsfolk. Vi tilbyder vores gæster en helt forrygende udsigt over hele Vesterbro og København, og i tråd med vores fokus på sundhed og bevægelse har vi desuden udviklet suiterne med muligheder for at bevæge sig og dyrke motion under opholdet,” fortæller DGI Byens CEO Michael Stensbøl.

Marriott runder 9.300 hoteller globalt

Marriott International udvider fortsat massivt og havde ved udgangen af 2023 over 9.300 hoteller på verdensplan. Pipeline omfatter yderligere 3.700 hoteller med samlet over 570.000 værelser.

Log ind