Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Manglen på personale i hotel- og restauranterhvervet har nået et kritisk niveau, skriver Tv2.dk.

På Hotel Strandparken i Holbæk må ejer Casper Svejgaard Vind ofte afvise gæster og arrangementer på grund af personalemangel, hvilket påvirker hotellets indtjening.

Køkkenchef Martin Rommel fra Surt & Sødt i Nakskov oplever samme problem, hvor manglen på kokke og tjenere koster restauranten omkring 10.000 kroner dagligt.

Personalemanglen tvinger Rommel til at arbejde over 300 timer om måneden, og både han og direktøren må påtage sig ekstra opgaver for at få driften til at fungere. Trods forbedrede løn- og arbejdsforhold er det stadig svært at tiltrække personale.

Læs hele historien på Tv2.dk

Søvnturisme vinder frem blandt danskerne

Flere danskere vælger ferier med fokus på ro, velvære og bedre søvn. Hos rejsearrangøren Sunweb er efterspørgslen på hoteller med særlige søvnfaciliteter steget markant de seneste år.

Hotel i Horsens får DGNB guld-certificering

Four Points Flex Horsens har opnået DGNB guld-certificering som en del af Recharge City i Horsens. Certificeringen anerkender løsninger inden for miljø, økonomi og sociale forhold og skal dokumentere ansvarlig ejendomsudvikling og lavere miljøbelastning – og spiller samtidig godt sammen med Green Key.

Nimb kåret som årets hotel i Danmark

Det københavnske luksushotel Nimb har modtaget Falstaff Hotel Awards 2026 som årets danske hotel. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Stockholm med deltagelse af hotel- og restaurantprofiler fra hele Norden og Baltikum.

Log ind