Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aarhus Airport står over for et afgørende økonomisk vendepunkt.

Lufthavnen, som har modtaget næsten 600 millioner kroner i støtte fra Aarhus Kommune siden 2013, mangler kapital til driften i 2025, hvis en ny investor ikke findes hurtigt.

Lufthavnens ledelse er i tæt forhandling med en potentiel investor, der skal bidrage med mindst 90 millioner kroner.

Forhandlingerne skal afsluttes inden årets udgang, så aftalen kan godkendes af ejerkommunerne Aarhus, Syddjurs og Norddjurs.

Bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen understreger, at lufthavnen arbejder under hårdt tidspres, men er optimistisk omkring udfaldet.

"Hvis det stik mod enhver forventning mislykkes at få aftalen med investoren på plads, må vi gå tilbage til ejerkommunerne. Så er det op til dem at afgøre fremtiden for lufthavnen. Men vi skal nok finde en fornuftig løsning", siger han til Århus Stiftstidende.

Læs hele historien på hos Århus Stifstidende (kræver login)

Log ind