Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bjarke Just Nielsen og Nicklas Selme Rathje står bag FreeTable, en ny tjeneste, der hjælper københavnere med at finde ledige borde på over 700 restauranter i København.

Med FreeTable kan brugere søge efter restauranter baseret på ledighed, pris og køkken – og tjenesten er gratis for både gæster og restauratører.

Tjenesten samler data fra forskellige bookingplatforme og giver et overblik over restauranter i hele byen.

FreeTable har som mål at gøre det lige så let at gå ud at spise, som det er at bestille mad til levering. Stifterne, der selv har baggrund i restaurationsbranchen, ønsker at hjælpe de små spisesteder med at få flere gæster ved at sikre synlighed og nem adgang til booking.

Ambitionen er, at FreeTable skal blive den foretrukne platform i den globale restaurationsbranche, og planen er at udvide til hele Norden i 2025.

Læs hele historien på KobenhavnLiv.dk

Log ind