Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et ambitiøst hotelprojekt i Kalundborg rykker tættere på realisering. Det kommende Esbern Snare Hotel og Konferencecenter får 180 værelser og lejligheder fordelt på ni etager. Hotellet skal også rumme restaurant, konferencefaciliteter og kontorhotel.
Projektet udvikles af Udviklingsselskabet BLP i samarbejde med virksomheder som Novo Nordisk og Kalundborg Refinery. Direktør Per Bendix forventer byggestart i marts eller senest maj 2026, og målet er åbning i første halvdel af 2028. Den samlede finansiering ventes at lande på 400 mio. kr., og operatøraftalen er tæt på at være på plads.

Læs hele historien på Sjællandske Nyheder

Log ind