Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hilton-koncernen, der allerede har over 8.300 hoteller globalt, planlægger en markant ekspansion på luksusmarkedet.

Waldorf Astoria står for den største vækst med nye hoteller på vej i bl.a. Costa Rica, London og Shanghai.

Conrad-mærket udvider også, herunder med Conrad Hamborg som debut på det tyske marked. Planerne omfatter også nye hoteller fra LXR Hotels & Resorts i destinationer som Casablanca, Abu Dhabi og Italien.

Hilton samarbejder med Small Luxury Hotels of the World om at styrke det eksklusive udvalg. Med 24 varemærker og 1,25 mio. værelser i 138 lande sigter Hilton mod fortsat global vækst.

Læs hele historien på Standby

Tre chefer forlader Comwell Hotels

Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse som led i arbejdet med hotelkædens strategi. Tre chefer fratræder deres stillinger, mens Comwell Hotels vil ansætte en ny kommerciel direktør og senere melde yderligere ud om organiseringen.

Hotel Postgaarden Mariager bliver en del af Stays

Hotel Postgaarden Mariager træder 1. oktober ind i Stays som Signature Stays hotel. Medlemskabet skal give hotellet adgang til mere data, et større fagligt netværk og øget synlighed over for danske og udenlandske gæster.

Dansk tjenertalent sikrer Danmark podieplads ved WorldSkills2026

En dansk bronzemedalje og to Medallions for Excellence. De tre unge talenter fra hotel- og restauranterhvervet leverede præstationer på imponerende internationalt niveau ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Tjenerelev Linnea Lind Lehner stod for Danmarks eneste medalje ved verdensmesterskabet.

Log ind