Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bühlmann Hotels har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2024, der viser et resultat før skat på 1,2 mio. kr. – et markant fald fra 15,1 mio. kr. året før. Ifølge ledelsen skyldes tilbagegangen primært engangsudgifter og investeringer.

Herunder nævnes overtagelsen af boutiquehotellet Herman K i København, som skete uden eksisterende bookinger, samt større renoveringer på Hotel Royal i Aarhus og Scheelsminde i Aalborg.

Derudover påvirkede udfasningen af herregårdshotellet Nørre Vosborg årets resultat negativt. Bruttofortjenesten voksede dog med 8,1 pct. til 81,3 mio. kr. på trods af udfordringerne. Hotelkæden forventer, at resultatet i 2025 vil lande på 10-15 mio. kr. før skat, og vurderer, at de strategiske tiltag vil give positiv effekt allerede i år.

Læs hele historien på Turisme24

Hotelchef i Vejle skifter spor efter fire år

Vibeke Wonsbeck Filsø stopper som hotelchef for Four Points Flex by Sheraton Vejle og Kirk Suites. Fra 1. juli vender hun tilbage som selvstændig konsulent med fokus på salg, marketing og ledelse.

Nyt hotel indgår i stor havneplan i Esbjerg

Et nyt byudviklingsprojekt på Esbjerg Havn kan bane vej for både hotel, konferencefaciliteter, restauranter og butikker. Planforslaget er sendt i offentlig høring, men møder samtidig politisk modstand.

Log ind