Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Svensk økonomi er i bedring, og VisitDenmark ser nye muligheder for at tiltrække svenske turister. I 2024 var der 1,42 mio. svenske overnatninger i Danmark – over 300.000 færre end i 2019. Det tab ønsker VisitDenmark nu at indhente over en tre- til femårig periode.

Ifølge økonomidirektør Flemming Bruhn søger svenskere trygge og tilgængelige rejsemål, hvor Danmark rangerer højt – særligt for børnefamilier. Dansk turisme skal dog være opmærksom på sproglige barrierer, behov for parkeringsmuligheder og el-ladestandere samt efterspørgsel efter hundevenlige tilbud. For 2025 forventer VisitDenmark et vendepunkt og fortsat fremgang på det svenske marked.

Læs hele historien på Turistmonitor

HORESTA roser droppet turistskat

Regeringen har opgivet planerne om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. HORESTA glæder sig over beslutningen, men advarer samtidig mod konsekvenserne af den planlagte krydstogtafgift.

First Camp sætter nordjysk campingplads til salg

Den svenske campingkæde First Camp har sat campingpladsen ved Klim Strand til salg. Ifølge kæden udnytter pladsen ikke sit fulde potentiale under den nuværende forretningsmodel, og andre ejere kan muligvis drive den bedre.

Log ind