Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da Ryanair lukkede sin base i Billund i marts, forsvandt en femtedel af gæsterne fra Billund Airport Hotel – primært forretningsrejsende.

Men i stedet for at lukke sig om krisen har hotellet omlagt sin drift og satset målrettet på nye kundetyper. Nu er det især børnefamilier og sportsgrupper, der fylder værelserne, og det kræver nye rutiner og køkkenløsninger.

Hotelchef Martin Ebmark ser forandringen som en mulighed: Belægningen er højere end før, og selvom den gennemsnitlige betaling er lavere, forventes kun en mindre nedgang på 5-8 pct. i resultatet. Hotellet havde i 2023 sit bedste år nogensinde – og sigter mod en stabil og mere divers gæstebase i fremtiden.

Læs mere på Turistmonitor.dk

Jeppe Møller-Herskind bliver ny administrerende direktør i HORESTA

HORESTA har forfremmet Jeppe Møller-Herskind til administrerende direktør. Som vicedirektør har han gennem de seneste år været en central del af organisationens medlemsvækst og kommercielle udvikling. Han har desuden været branchens synlige stemme i medierne på mange af de politiske dagsordener. Samtidig med udnævnelsen udvides HORESTAs direktion med juridisk direktør Karina Lindewald.

Log ind