Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det snart 100 år gamle hotel i Hornbæk, der tidligere fungerede som rehabiliteringscenter, genopstår som luksushotel under navnet Cori Hornbæk Hotel.

Navnet er en sammentrækning af ’Copenhagen Riviera’ og skal understrege forbindelsen mellem lokal identitet og international appel, oplyser ejendomsudvikleren Copi Group.

Hotellet gennemgår i øjeblikket en omfattende renovering og ombygning og forventes at åbne næste år med cirka 75 værelser og udsigt til både Hornbæk-stranden og Øresund.

Det bliver den internationale hoteloperatør IHA, der blandt andet står bag Hotel d’Angleterre i København, som skal drive det kommende femstjernede hotel. Ifølge Maria Brunander Vøgg, adm. direktør i Copi Group, har de lokale i Hornbæk været en vigtig del af overvejelserne i navneprocessen.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind