Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Randers Regnskov er løbet tør for plads. I 2024 havde den tropiske oplevelsesverden over 300.000 besøgende for tredje år i træk – og et overskud på 5,2 mio. kr.

Nu varsler direktør Henrik Herold et nyt millionprojekt: en ny og rummelig ankomsthal på op mod 6.000 kvadratmeter, der skal give bedre flow og infrastruktur for både gæster og personale.

Den samlede investering forventes at overstige 50 mio. kr., og byggeriet skal ske i samspil med Randers Kommune.

Målet er at sikre fortsat udvikling – uden at gå på kompromis med regnskovens identitet som formidler af ægte natur frem for shows og effekter. Projektet er i gang med at tage form, og byggeriet kan begynde inden for få år.

Ejerkifte på Hotel Kronjylland efter tre årtiers udvikling

Efter 34 år med ejerskab og investeringer i hotellets udvikling, har Cepheus solgt Hotel Kronjylland i Randers. Hotellet har i perioden opnået en markant position som boutiquehotel og er gentagne gange blevet anerkendt for sin kvalitet og gæstetilfredshed.

Log ind