Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Investeringsselskabet Heartland, som fungerer som holdingselskab for milliardæren Anders Holch Povlsen, har indgået en betinget aftale om at købe Midtjyllands Lufthavn.
Købsprisen lyder ifølge TV Midtvest på 22,5 mio. kr., og overtagelsen ventes gennemført 1. oktober, hvis betingelserne opfyldes. Aftalen forpligter blandt andet Heartland til at videreføre ruten mellem Karup og København, så længe den er rentabel.
Lufthavnen har i flere år haft økonomiske udfordringer, og indenrigsruten har været præget af ustabil drift. DAT stoppede sine flyvninger i 2023, hvorefter AIS Airlines overtog og senere reducerede antallet af daglige afgange. Ifølge formand for lufthavnen, Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, er det vigtigt, at lufthavnen forbliver på danske hænder og udbygges som en regional, civil flyveplads.
Heartland ejer også flyselskabet Blackbird Air og har erfaring med luftfart. Købet forudsætter, at lufthavnen fortsat kan benyttes til ambulance- og militærflyvning.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Aalborg melder sig som kandidat til Kulturhovedstad 2032
27-05-2025
-
Nye turismedata på vej: 17.000 gæster har givet input
27-05-2025
-
Ny direktør i Rekom skal sætte fart på vækst og indtjening
27-05-2025
-
Go Hotels udvider med to nye hoteller på Amager
27-05-2025
-
Hotel bytter rengøring for træer i dansk natur
27-05-2025
-
Aarhus får nyt hotel og spillested i kreativ bydel
27-05-2025
-
Første Green Key-hotel i Løkken: Kallehavegaard er nu certificeret
27-05-2025