Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra 17. til 19. september er Center for Regional- og Turismeforskning vært for The Nordic Symposium on Tourism and Hospitality Research. Omkring 170 deltagere samles under temaet ”The transformative power and potential of tourism”.

Ifølge seniorforsker Andreas Skriver Hansen er det en blåstempling af dansk turismeforskning og en sjælden mulighed for CRT som lille forskningscenter.

Konferencen kombinerer oplæg, workshops og netværk, men giver samtidig Bornholm en unik eksponering.

Ifølge direktør for Destination Bornholm, Anders Wiberg, kan markedsføringen ikke købes for penge, da gæsterne oplever øens natur, mad og kultur på nærmeste hold. Ambitionen er at styrke Bornholms vej fra sommerdestination til helårsturisme i tæt samspil mellem forskning og praksis.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind