Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De danske hoteller havde knap 9,64 mio. overnatninger i årets første seks måneder. Region Sjælland havde den største procentvise fremgang med 10,6 pct., mens Region Syddanmark fulgte efter med 7,8 pct. Til sammenligning steg hotelovernatningerne i Region Hovedstaden med 5,1 pct.

Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA, fremhæver, at hotelvæksten ikke længere kun er en hovedstadshistorie. Ifølge Jeppe Møller-Herskind viser udviklingen værdien af Danmarks forskellige oplevelser på tværs af landet.

Jeppe Møller-Herskind peger samtidig på mange års investeringer i destinationer, oplevelser og virksomheder som en del af baggrunden for rekorden. HORESTA mener, at fremgangen bør bruges som afsæt til at sikre gode rammer for turismens fortsatte udvikling.

Læs hele historien på Turistmonitor

Læs også mere på Standby.dk

Læs også mere på Turisme.nu

Ny direktør skal løfte Karrebæksminde Strandhotel

Denize Scharff Stripp tiltræder 1. september 2026 som hoteldirektør og projektleder på Karrebæksminde Strandhotel. Hun får det overordnede ansvar for både den daglige drift og den videre udvikling af hotellet, som har ambitioner om at blive blandt landets bedste strandhoteller.

Log ind