Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Taco Bell søger medarbejdere til køkken og servering på sin første restaurant i Danmark. Det fremgår ikke, hvor i København restauranten skal ligge, eller hvornår den åbner.

Kæden sælger mexicansk inspireret fastfood som tacos, burritos og nachos og har restauranter i mere end 30 lande uden for USA. Taco Bell åbnede sin første svenske restaurant i Stockholm i slutningen af 2025.

Læs hele historien på B.T.

Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt

En lavere moms på takeaway end på restaurantbesøg kan påvirke gæsternes valg mellem at spise ude og tage maden med hjem. Flammens adm. direktør, Piet Klein, er især bekymret for konsekvenserne for efterspørgslen på restauranter.

McDonald’s i Esbjerg kåret som landets bedste

McDonald’s-restauranten i Gjesing har slået 120 andre restauranter og er kåret som Danmarks bedste i kædens årlige awardshow. Restauranten fremhæves for hurtig ekspedition, stabil kvalitet og arbejdet med at udvikle nye ledere.

Restauranter frygter kompleks administration med ny moms

Regeringens planer om lavere moms på fødevarer omfatter takeaway, men ikke restaurantbesøg. Hos NoHo Partners vækker det bekymring for mere administration og en kompliceret håndtering af moms i restauranter med både servering og takeaway.

Log ind