Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Admiral Hotel i det historiske pakhus ved Københavns havnefront lancerer nye fleksible møde- og eventfaciliteter som led i en større ombygning af stueetagen.

Ifølge en pressemeddelelse er moderniseringen en del af hotellets langsigtede vision om at forene historiske rammer med design og oplevelser i en samlet helhed. De nye faciliteter skal rumme både mindre arrangementer og større selskaber, herunder konferencer, skræddersyede events, bryllupper og private fester.

Adm. direktør Jesper Stubgaard oplyser, at ambitionen er at gøre Admiral Hotel til et naturligt valg for gæster, der søger eksklusivitet og nærvær i historiske omgivelser.

Første etape af ombygningen blev gennemført i 2025 med åbningen af restauranten aye aye, morgenmadsrestaurant, mindre mødelokaler og et private dining-lokale med udsigt over havnen.

Næste fase udvider møde- og eventkapaciteten frem mod en fuld relancering i sommeren 2026. Hotellet drives af Nordic Hotels & Resorts, en del af Strawberry, og bygningen ejes af CapMan Hotels II.

Læs hele historien på Turistmonitor

Hoteller forventer stærk sommersæson

Danske hoteller forventer en god sommer trods global uro og økonomisk usikkerhed. Flere aktører peger på, at Danmark og Norden står stærkt som trygge destinationer for både danske og udenlandske turister.

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

København rykker op: Nu blandt verdens førende kongresbyer

Den danske hovedstad er rykket seks pladser frem på listen over verdens mest populære kongresbyer og indtager nu en 7. plads. Placeringen bliver fremhævet som et resultat af et bredt samarbejde på tværs af turisme- og eventbranchen.

Log ind