Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Green Power Denmark arbejder på at få godkendt en omdannelse af en 6.000 kvm kontorejendom på Frederiksberg til hotel. Projektet rummer mulighed for enten omkring 300 hotelværelser eller 100 hotellejligheder.

Bygningen lever ikke længere op til bygningsreglementets krav som kontor efter ombygninger og kræver genetablering af bærende vægge.
Frederiksberg Kommune har derfor ændret kommuneplanen, så hotelanvendelse kan tillades. Ændringen har været i høring, hvor naboer har udtrykt bekymring for øget trafik.
Når godkendelserne er på plads, forventer Green Power Denmark at sælge ejendommen, da organisationen ikke ønsker at drive hotel.

Læs hele historien på Turisme24

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Log ind