Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Strawberry har udnævnt Ina Marie Strand Torgersen til permanent HR-direktør efter at have været konstitueret i stillingen siden december 2025. Hun afløser Ann Mårder, der stoppede sidste efterår efter mere end ti år i rollen.

Ina Marie Strand Torgersen har tidligere været HR-chef i Danmark og har en master i lederskab og organisationspsykologi fra BI Norwegian Business School samt kundskaber i arbejdsret fra Universitetet i Oslo. Ifølge Strawberry får hun en central rolle i arbejdet med at udvikle koncernens omkring 20.000 medarbejdere og understøtte leveringen af gæsteoplevelser på tværs af Norden.

Strawberry tæller snart 250 hoteller under blandt andet Clarion Hotel, Comfort Hotel, Home Hotel og Quality Hotel samt over 40 fritstående hoteller, herunder Copenhagen Admiral Hotel, Villa Copenhagen og Hotel Føroyar.

Læs hele historien på Standby.dk

Hoteller forventer stærk sommersæson

Danske hoteller forventer en god sommer trods global uro og økonomisk usikkerhed. Flere aktører peger på, at Danmark og Norden står stærkt som trygge destinationer for både danske og udenlandske turister.

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

København rykker op: Nu blandt verdens førende kongresbyer

Den danske hovedstad er rykket seks pladser frem på listen over verdens mest populære kongresbyer og indtager nu en 7. plads. Placeringen bliver fremhævet som et resultat af et bredt samarbejde på tværs af turisme- og eventbranchen.

Log ind