Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Franchise-parret Tommy Refshøj og Begitte Refshøj står bag åbningen af en ny Pincho Nation-restaurant i Viborg. Den svenske kæde, kendt for sin app-baserede bestilling og tematiske indretning, flytter ind i lokalerne fra den tidligere Rabalder Bar og Ringkjøbing Landbobank.
Restauranten får plads til 180 gæster og ventes at åbne sidst på året. Parret har længe haft øje på byen, som de ser som attraktiv på grund af byens liv, arrangementer og efterspørgsel fra lokale. Indretningen bliver en kombination af jungle- og cirkustema, og maden serveres som tapas fra hele verden. Per Larsson indgår også i åbningsteamet. 

Læs hele historien på Viborg Folkeblad

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind