Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisme er ikke en belastning, men en livsnerve for København, skriver Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA, i et debatindlæg som svar på kritik af turistmængderne i hovedstaden. Indlægget er rettet mod en kronik i Berlingske, hvor rektor Carsten Kressner foreslår en skat på turister.

Jeppe Møller-Herskind afviser idéen og understreger, at turismen årligt bidrager med over 50 mia. kr. til statskassen og understøtter byens caféer, butikker og kulturliv.

Ifølge HORESTAs direktør bør løsningen ikke være at skræmme gæster væk, men at fordele turismen bedre. Han peger særligt på Airbnb-udlejning som en kilde til lokal friktion og opfordrer til regulering her.

Læs hele historien på Turistmonitor

HORESTA advarer om konsekvenser af nulemissionszone

HORESTA har været på Vesterbro for at tale med lokale virksomheder om Københavns Kommunes forslag om en nulemissionszone. Organisationen støtter den grønne omstilling, men ønsker dialog om tempoet og konsekvenserne for erhvervslivet.

15 organisationer går sammen mod formueskat

15 erhvervsorganisationer – heriblandt HORESTA – har lanceret en landsdækkende kampagne, der advarer mod konsekvenserne af Socialdemokratiets forslag om formueskat. Organisationerne mener, at skatten kan gøre det vanskeligere at fastholde danske virksomheder på danske hænder.

Log ind