Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Planerne om at opføre et 12-etagers hotel og boliger på et kommunalt areal i Rådmandshaven i Næstved er midlertidigt bremset. Det står klart efter et møde i kommunens teknik- og miljøudvalg, hvor et flertal stemte for at sætte lokalplan og kommuneplantillæg i bero.

Baggrunden er stor lokal modstand mod projektet, som har affødt 228 høringssvar og en underskriftindsamling med 2.377 protesterende borgere.

På trods af at kommunens administration havde anbefalet, at planforslagene godkendes uden væsentlige ændringer, blev det besluttet at afholde endnu et borgermøde, inden sagen genbehandles politisk.

Forslaget om et nyt dialogmøde kom fra Rune Kristensen (K) og blev bakket op af fem udvalgsmedlemmer, mens to stemte imod med ønske om at sende projektet videre til endelig godkendelse.

Læs hele historien på Turistmonitor

Rox Resort får sur smiley og bøde

Det nyåbnede luksushotel Rox Resort i Køge har fået en sur smiley og en bøde på 15.000 kr. efter flere kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen tidligere i år.

Dansk turisme sætter rekord i første kvartal

Antallet af turistovernatninger i Danmark nåede et historisk højt niveau i årets første tre måneder. HORESTA peger på, at hotellerne står stærkt trods global uro og hård international konkurrence.

BWH Hotels ansætter ny CEO i Norden

Hotelkæden BWH Hotels Skandinavien har ansat Anna Spjuth som ny administrerende direktør. Hun skal stå i spidsen for den videre vækst og udvikling af kædens 230 nordiske hoteller.

Log ind