Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Køge Kommune sætter nu 52.000 kvadratmeter erhvervsjord i udbud med et klart ønske om at tiltrække et hotelprojekt. Grunden ligger centralt ved Køge Nord Station med synlig placering tæt på motorvej og togforbindelser til København.

Ifølge kommunen er et hotel med tilhørende konferencecenter førsteprioritet, men også kontorer, detailhandel og boliger kan komme i spil.

Projektchef Johan Leo fremhæver, at kommunen er i vækst og vil fremtidssikre udviklingen med investeringer i infrastruktur og erhvervsliv. Med den nye Femern-forbindelse i sigte ser kommunen store muligheder for at tiltrække flere arrangementer, virksomheder og besøgende.

EDC Erhverv Poul Erik Bech står for salget og indgår nu i dialog med potentielle købere til den byggeklare grund.

Læs hele historien på Turisme24

Forpagter overtager Hostrups Hotel

Efter flere år som forpagter overtager Nico Wendicke nu ejerskabet af det historiske hotel i Tønder. De tidligere ejere sælger efter en omfattende renovering.

Hotelprojekt i Kalundborg udskudt

Byggeriet af Esbern Snare Hotel og Konferencecenter afventer fortsat byggetilladelse. Operatøraftale og totalentreprenør er dog på plads.

Log ind