Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter langvarig debat og borgermøde er der nu politisk opbakning i Næstved Kommune til at igangsætte opførelsen af et nyt bykvarter med boliger og hotel i Rådmandshaven.
Projektet omfatter syv boligblokke og et 11 etagers hotel med restaurant og rooftop, og hotellet skal drives af Bühlmann Hotels, der med tilføjelsen når op på ti hoteller i Danmark. Byrådet har godkendt en ny lokalplan, som muliggør realiseringen af projektet, der ventes færdigt i 2028.
Borgmester Kenneth Sørensen fremhæver potentialet i projektet, både hvad angår turisme og nye arbejdspladser, og understreger Næstveds strategiske placering i forhold til kommende infrastrukturelle forbindelser som Femern-forbindelsen og ny motorvej.

Læs hele historien på Turisme24

Log ind