Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Billund Lufthavn kom ud af 2025 med en omsætning på 986 mio. kr. mod 954 mio. kr. året før. Samtidig steg overskuddet efter skat til 89,3 mio. kr., hvilket var en fremgang på mere end 70 mio. kr.

Ifølge adm. direktør Jan Hessellund skyldes udviklingen blandt andet stærke indtægter fra passagertrafik, luftfragt, parkering samt butikker og restauranter. Samtidig er personaleudgifterne faldet.

Resultatet kommer på trods af, at passagertallet faldt med over 20 pct. sidste år til knap 3,1 mio. rejsende. Nedgangen hænger sammen med, at Ryanair lukkede sin base i Billund efter indførelsen af passagerafgiften.

Lufthavnen har siden indgået nye aftaler med blandt andre British Airways, Norwegian og Wizz Air og forventer at genvinde en del af den tabte trafik i 2026. Jan Hessellund peger dog samtidig på usikkerhed om geopolitik, økonomi og stigende brændstofpriser.

Læs hele historien på SN.dk

SENESTE NYHEDSBREV

HORESTA advarer mod plan om turismeskat

Ifølge Børsen vil regeringen indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. HORESTA kalder forslaget den forkerte vej for et erhverv, der skaber eksportindtægter, arbejdspladser og store skatteindtægter til Danmark.

Københavns Lufthavn sætter ny sommerrekord

Næsten 10 mio. passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i juni, juli og august. Det er det højeste antal nogensinde for sommermånederne og 3 pct. flere end sidste år.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Log ind