Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bone’s Restauranter øgede sidste år omsætningen til 432,1 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. mere end året før. Samtidig voksede driftsresultatet til 19,6 mio. kr., mens bundlinjen blev fordoblet til 14,5 mio. kr.

Ifølge ledelsen skyldes udviklingen især flere gæster og effektiviseringer i produktionen. Blandt andet er produktionen af kædens spareribs blevet omlagt.

Bone’s arbejder samtidig videre med ekspansionen efter overtagelsen af Jensens Bøfhus. Derudover åbner kæden til sommer den første danske restaurant under det italienske koncept L’Osteria i Aalborg.

Læs hele historien på FødevareWatch

Jensens Bøfhus lukker sin sidste restaurant i Aarhus

Jensens Bøfhus har lukket restauranten i Tilst og er dermed helt ude af Aarhus, hvor kæden begyndte i 1990. Lukningen sker efter Bone’s overtagelse af kæden i 2025, og lokalerne skal nu huse en italiensk restaurant.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Log ind